Vil du med til yogafestival i august ????

Grøndal Yogafestival er en lille intim yogafestival, som afholdes i skønne omgivelser, hos Krusborgs Karma mellem Esbjerg og Varde, i weekenden uge 33.

Grøndal Yogafestival inviterer til masser af yoga, oplæg og anden selvkærlig praksis.


Kærligst Janni

se mere her: https://www.facebook.com/groendalyogafestival

Yoga

Der findes mange forskellige yogastilarter, men fælles for dem alle er, at de søger at skabe balance mellem krop, sind og sjæl.

Når jeg underviser i yoga, kommer det fra hjertet. Jeg er inspireret af den indadrettede proces, som yoga kan sætte i gang, dvs. vi er længe i stillingerne, så du mærker virkningen dybt ind i sjælen og kroppen.  Jeg er inspireret af Yin og Restorativ Yoga, med samtidig fokus på åndedrættet. Yoga er fleksibilitet, styrke, koncentration, balance og åndedrætskontrol, som opnås ved en dybere vejrtrækning, opmærksom tilstedeværelse og selvobservation.

Når du dyrker yoga hos mig, er det vigtigt for mig, at du lytter og respekterer din egen krops grænser, så vil jeg guide dig, og tilpasse øvelserne til netop dig.

En yogasession foregår ved at du finder din plads på gulvet. Vi hilser på hinanden og hjælper derefter kroppen til at finde ro gennem åndedrætsøvelser. Vi laver forskellige yogastillinger, som kombineret med fokus på vores åndedræt, giver en smidig og styrket krop, samt skaber kontakt til dit indre. Vi afslutter altid med min. 15 min. afspænding af kroppen.

HOLD: som udgangspunkt tilmelder du dig et hold, som varer ca. to måneder.

NYHED – Mandag kl. 16.30 – 17.15 Børneyoga for 0. til og med 2. klasse.

Yogaens skønne magiske virkning på både motorikken, åndedrættet, din indre velvære og dit overskud leger vi med til børneyoga.

Yoga for børn skal være sjovt, så holdet er bygget op omkring historiefortælling, åndedrætsøvelser og masser af glæde ved at bevæge os sammen og afsluttes altid med en afslapning/afspænding.

Dit barn får mulighed for at mærke sin krop og sjæl og samtidig finde både overskud og ro i sig selv.

Pris: 50 kr. pr. gang – du tilmelder dig et hold, der varer ca. to måneder. Min 5 børn/max 10 børn

Mandag 19.30 – 21.00  NADA café.

RO – BALANCE – OVERSKUD

NADA er fem små nåle som sættes i hvert øre, hvorefter du ligger afslappet og i ro på en yogamåtte i yogalokalet i ca 45 min.

NADA afhjælper bl.a. urolig/dårlig søvn, stress- og overbelastning, koncentrations- og hukommelsesbesvær, udbrændthed, angst, psykisk og fysisk uro, mindsker cravings, rygetrang, regulerer fordøjelsen og giver energi.

Pris: 50 kr./gang – du tilmelder dig fra gang til gang.

NYHED – Onsdag 16.30 – 17.30 Børneyoga for 3. til og med 6. klasse.

En time med sjov og skøn bevægelse, som styrker både kropskontrollen,  samt dit barns indre velvære. Der vil også være åndedrætsøvelser og små meditationer, som giver dit barn ro dybt ind i kroppen, og så afsluttes der hver gang med en afspænding.

Pris: 50 kr. pr. gang – du tilmelder dig et hold, der varer ca. to måneder. Min 5 børn/max 10 børn

Onsdag 19.00 – 20.30 Aftenyoga.

Yin og restorativ inspireret yoga, hvor kroppen blidt strækkes og styrkes langt ind i bindevævet. Timen er krydret med åndedrætsøvelser og der afsluttes altid med en afspænding.

Pris: 90 kr. pr. gang – du tilmelder dig et hold, der varer ca. to måneder.

Torsdag 8.45 – 10.15 Formiddagsyoga.

Stille og rolig yin- og restorativ inspireret  yoga, hvor kroppen vækkes og styrkes blidt og med hensyn til dig. Øvelserne foregår mest i gulvhøjde krydret med åndedrætsøvelser, og så afsluttes der hver gang med en afspænding.

Pris: 65 kr. pr. gang – du tilmelder dig et hold, der vare ca. to måneder.

Torsdag 16.30 – 17.30 Yoga KUN for mænd.

Yoga som styrker kroppen samt blødgør og giver smidighed. Øvelserne er bl.a. gode hvis du oplever ondt i ryggen og ømhed i kroppen. Der afsluttes altid med en afspænding.

Pris: 85 kr. pr. gang – du tilmelder dig et hold, der varer ca. to måneder.

Yoga er øvelser og teknikker, der hjælper med at skabe balance mellem sjæl og krop.

Smidighed, styrke, overskud og glæde er nogle af bivirkningerne 🙂

Ses vi ???

Kærligst Janni.